Torsken fik fred og ro i Øresund: ”Sindssygt mange torskeunger i år”

Nedturen for vores torskebestand er så massiv, at der fra 2022 blev lukket ned for det målrettede torskefiskeri i alle indre danske farvande inkl. Kattegat og Østersøen. Der blev for første gang nogensinde indført et totalt stop for fangst af torsk i dens gydetid fra 15. januar til d. 30. marts og resten af året måtte lystfiskerne kun fange max. én torsk om dagen.

I Øresund betyder den stærkere beskyttelse af torsken, at antallet af torskeyngel og småtorsk nærmest er eksploderet. Det viser Øresundsakvariets undersøgelser.

- Jeg har ikke over de sidste 25 år set så mange torskeunger i Øresund som i år. Vi undersøger løbende fiskebestanden hen over året ved at trække et yngelvod forsigtigt gennem ålegræsset, der fungerer som børnehaver for fiskeyngel, såsom torskeyngel. Det har vi gjort i over 20 år og været glade, når vi fangede 4-5 torskeunger pr. vodtræk. I år har vi i gennemsnit fanget min. 10 gange så mange pr. vodtræk som vi har fanget de seneste 4-5 år hvor det også har været fornuftigt med torskeyngel, fortæller Jens Peder Jeppesen, der er havbiolog og chef for Øresundsakvariet.

- Udover undersøgelser med vodtræk på de kystnære bundmiljøer har vi også løbende over sommeren og efteråret undersøgt de kystnære bunde via natsnorkling med kraftige undervandslamper og har også her været henrykte over at se, så meget yngel af torsk. Faktisk har vi i mange ålegræsenge fra København og op til nord for Helsingør set flere torskeunger, end vi nogensinde har observeret før.

Uforstyrret havnatur gav hurtig vækst af torskeyngel

I Øresund har der været forbud mod bundslæbende fiskeredskaber som bundtrawl siden 1932, og Øresund er i dag det sidste og eneste havområde i de indre danske farvande med en sund og stærk torskebestand. Men da torsken både i Kattegat og Østersøen lige nord og syd for Øresund er truet, så kom fiskerirestriktionerne for 2022 også til at gælde for torskefiskeriet i Øresund.

Det betød bl.a., at de store gydemodne torsk i Øresund sidste vinter for første gang nogensinde var fredet i deres gydeperiode. Ifølge Jens Peder Jeppesen blev der efterfølgende observeret usædvanligt store forekomster af gydende torsk i Øresund.

- I Øresund har torsken en uforstyrret havbund med masser af mad og skjulesteder, og da de ankom til gydepladserne i vinter, blev de i år ikke fanget, men kunne i stedet gyde i fred og reproducere bestanden, fortæller akvariechefen.

At der var flere store gydemodne torsk i Øresund denne vinter blev bekræftet af DTU Aqua ved deres orienteringsmøde i juni. Her berettede de, at der ved deres togter i første kvartal af 2022 var registreret rigtig mange torsk på over 45 cm i netop Øresund, samt mange torsk i mellemstørrelsen.

Observationerne i Øresund af flere gydende torsk i vinter og mere torskeyngel nu indikerer, at det virker med en kombination af en trawlfri havbund og en regulering af fiskeriet, når vi skal genoprette den pressede torskebestand, meddeler Jens Peder Jeppesen, akvarie- og museumschef og havbiolog på Øresundsakvariet.

- Torskebestanden har langt bedre muligheder for at vokse i havområder uden bundtrawl. For når havbunden igen og igen bliver forstyrret af bundtrawl, så bliver havnatur og levesteder for bunddyr og fisk ødelagt. Samtidig har bundtrawlsfiskeriet en stor bifangst af bl.a. mindre torsk, der ikke overlever., siger han.

Torsken fik alligevel ikke nyt håb i planlagt nyt trawlfrit område i Bælthavet

I Øresunds nabohave Kattegat og Østersøen er der da heller ikke meldinger om, at restriktioner og lukkeperiode for torskefiskeriet har givet samme umiddelbare og positive effekt. Her bliver havbunden fortsat bundtrawlet intensivt, og mindre torsk dør som bifangst i bundtrawlet.

Finansloven for 2022 fik ellers lovning på, at der i et større område af Bælthavet snart blev fred for bundtrawl. Her skulle der fra nytår være forbud mod bl.a. fiskeredskaber som bundtrawl og muslingeskrab i Lillebælt, Storebælt, Langelandsbælt og en række sønderjyske fjorde. Håbet var, at en trawlfri havbund sammen med en indsats mod iltsvind og næringstoffer på sigt kunne hjælpe det hårdt ramte havmiljø i Bælthavet og føre til en sund havnatur med stærke fiskebestande som vi har set i Øresund.

- Vi skal have flere trawlfrie havområder som Øresund i Danmark, så vi kan få vores havnatur og torskebestande tilbage. En trawlfri havbund hjælper til at genoprette balancen i havet og fødekæderne her, siger Jens Peder Jeppesen.

Øresundstorsk genbefolker Kattegat og Østersøen

Det tager 4-5 år for en Øresundstorsk at blive gydemoden, og selvom den store stigning i torskeyngel ikke automatisk betyder lige så mange nye gydemodne torsk om nogle år, så kan væksten af torskeyngel i Øresund på sigt betyde flere torsk i Kattegat og i mindre grad Østersøen.

- Fremtidsperspektivet er, at Øresunds sunde bestand af torsk kan være med til at redde torskebestandene i Danmark, når torskeungerne fra Øresund svømmer ud i de andre indre danske farvande, siger Jens Peder Jeppesen fra Øresundsakvariet.

Allerede nu er Øresund med til at holde torskebestandene oppe i nabohavet Kattegat. Det viser en svensk rapport fra 2016. Her konkluderer forskerne, at Øresund-torsk bidrager med hele 46 pct. eller næsten halvdelen af torskelarverne, der bosætter sig i Kattegat. Ud over det svømmer også voksne torsk fra Øresund til Kattegat, den såkaldte spillover effekt.

De svenske forskere skriver også i deres rapport, at den stærke torskebestand i Øresund skyldes, at havområdet er beskyttet mod bundslæbende fiskeredskaber og at det derfor er ”åbenlyst vigtigt, at denne beskyttelse bliver bibeholdt,” som der står i rapporten.

- Den kommende marine naturnationalpark Øresund bør omfatte og beskytte havnatur og fiskebestande i hele Øresund fra Stevns til Gilleleje mod bundtrawl. Det vil også give torsken endnu bedre muligheder for at reproducere sig i den nordlige del af Øresund, hvor den gyder, og herfra sprede sig ud i Kattegat, siger Jens Peder Jeppesen fra Øresundsakvariet.

Emner