Æglæggende sensation

Slør af æg
Chefdyrepasser på Øresundsakvariet, Kristian Vedel, har svært ved at få hænderne ned af begejstring over den sjældne begivenhed, der i nattens løb er sket hos akvariets havtasker.

• Da vi mødte ind på arbejde her til morgen, så vi straks, at noget var anderledes i vores havtaske-akvarium, fortæller Kristian.
• Store grøn-gule slør svævede rundt i akvariet, så det stod hurtigt klart, at en af vores to havtasker i nattens løb havde lagt en masse æg. Da det er utrolig sjældent at det sker i et akvarium, kan vi næsten ikke få hænderne ned af begejstring over, hvor spændende dette er og bliver – ikke mindst at følge æggenes udvikling, men også at vise vores gæster, hvor specielle havtaskens æg ser ud.

Havtasken lægger nemlig æg i bogstaveligt talt lange baner, der kan blive op til 10 meter lange. Hver bane, eller slør, kan indeholde op til 1 million æg. På billederne og i videoen kan man se, hvordan æggene ligger inden i slørene – det minder lidt om små baner bobleplast.

Mens havtasken ofte kaldes ”Verdens grimmeste fisk”, må man sige, at æg-slørene er smukke.

I naturen søger hunnen mod store dybder for at gyde, og derfor et det sjældent at æglægning sker i fangenskab. Sidst vi hørte om, at det var sket, var for flere år siden i Atlanterhavsparken i Ålesund i Norge.

Æggenes fremtid
Da æglægningen skete om natten og ikke blev observeret af Øresundsakvariets medarbejdere, ved vi ikke om æggene er befrugtede. Æggene bliver nemlig befrugtede af hannen frit i vandet, efter æggene er lagt. Så kun tiden vil vise, om der kommer små havtaske-unger på Øresundsakvariet.

Men vi følger æggene nøje, og hvis de er befrugtede vil vi inden for kort tid kunne se små fostre i æggene. Vi ved ikke hvor længe der går inden æggene eventuelt klækkes – et forsigtigt slag på (hav)tasken er op til en måned.

Fakta om havtasken
Havtasken (Lophius piscatorius) en bundlevende fisk og holder til på blandet bund af småsten og muslingeskaller. Den lever normalt i kølige farvande på den nordlige halvkugle men kan dog findes ned til middelhavet.

Havtasken er kendt for dens meget voldsomme mundstørrelse, som gør den i stand til at fange og spise byttedyr som næsten har samme størrelse som den selv. Af samme grund kaldes den også populært for ”bredflab”.

Man har observeret havtasker, der er sprunget op af vandet og spist havfugle. Det sker dog ikke så tit, da havtasken er ikke den mest bevægelige fisk – i stedet foretrækker den at ligge på bunden, og lade byttet komme til den. Dens forreste rygfinne er lang og ligner en fiskestang med madding. Denne ”stang” vifter havtasken med og lokker fisk som knurhaner, torsk, hvillinger og fladfisk hen til dens mund, hvorefter den på et splitsekund åbner munden, danner et voldsomt sug, og fanger sit bytte. Munden er fyldt med store og sylespidse tænder som alle vender indad mod maveåbningen, så byttet ingen chance har for at slippe væk.

De største havtasker man har fanget kommer helt op i nærheden af 100 kg. Dette er dog meget sjældent.

Havtaskens specielle udseende gør, at mange kalder den ”Verdens grimmeste fisk” – til gengæld er den en yndet spise, specielt bliver kæberne set som en delikatesse.

Yderligere oplysninger
Chefdyrepasser, Kristian Vedel, tlf.: 28751958, e-mail: kvedel@bio.ku.dk