Torskens store ædegilde

”Så er der bid igen på den røde jig” råber Lars nede fra enden af båden. Efter et par minutters fight kommer en afsindig flot og velproportioneret torsk på ca. 6 kg til syne nede i det klare vand og allerede inden den ryger ombord i båden ”brækker” torsken et par levende strandkrabber op. Nede i gabet på torskens store mund hager en af de levende krabber sig krampagtig fast med kløerne for ikke igen at ryge ned i maven på torsken. Jeg får hurtigt i barmhjertighed ”reddet” krabben og konstatere at ”revnen” oven på torskens hoved er dyb og fast indikerende at den er i sin bedste kondition. Et fantastisk lækkert måltid venter os senere i aften. Hurtigt får jeg torsken slået ihjel og skåret op og konstatere hurtigt at den næsten kun har det samme i maven som de andre torsk vi har fanget nemlig strandkrabber. Kun en mindre artsfælle ligger blandt krabberne men der er ingen tvivl om hvad torsken primært har fokuseret sin jagt på.

Vi er sejlet fra Øresundsakvariet i Helsingør Havn og ned til Lous Flak foran Rungsted for at fange og undersøge torsken bl.a. for at følge med i hvad den spiser. Havbiologerne og naturvejlederne på akvariet foretager løbende over året disse undersøgelsesture for at følge med i de forskellige fisks årstidsbestemte vandringer fra dybt til lavt vand fra den ene føde til den anden. Ved at følge fiskenes og i dette tilfælde torskens vandringer året rundt og samtidig undersøge deres fødevalg på de forskellige habitater kan man få et godt indblik i torskens generelle tilstand i Øresund.

2 slags torsk i Øresund
Mange havbiologer og fiskere mener at der primært findes 2 slags torsk i Øresund selvom de begge hører til den såkaldte vestlige bestand hidrørende torsk fra den vestlige Østersø, Kattegat og Skagerrak. Dem som lever i Sundet hele livet og som kun i mindre grad trækker væk og så de store mængder af gydeklare torsk som ankommer til gydepladserne fra starten af januar til specielt den nordlige del af Sundet fra beskyttede områder og vrag i det sydlige Kattegat og el. den vestlige Østersø.  

Unikt område for torsken
Hvorfor der er nogen torsk som vælger at blive i Øresund det meste af deres liv ved man ikke præcist men det formodes at det primært er de store fødemængder som får torskene til at tilbringe hele deres cyklus i området for hvorfor vandrer væk når føden ligger for ens fødder. Øresund har alt hvad marine dyr og dermed også torskens fødeemner sukker efter nemlig markante og stærke strømforhold vekslende mellem salt og brakt, varierende dybder indenfor korte afstande og intakte og frodige bundtyper og habitater.

Torskens liv og vandringer i Øresund
Om sommeren når vandet er varmest trækker de større torsk ud på dybere og køligere vand for at beskytte sig mod de alt for høje temperaturer over springlaget og på det lave vand dvs. fra ca. 0-13 meter. Herude lever de af alle de havdyr som heller ikke bryder sig om de høje temperaturer på det lave vand såsom forskellige arter af bunddyr og fisk. I september måned ankommer millioner af gydemodne sild til Øresund fra Kattegat og Skagerrak og torsken har kronede dage hvor de smæsker sig fede i sildestimerne fra neden og stadigvæk på de lidt større dybder.  Fra typisk start november når sildene begynder at trække videre mod Rügen og bliver færre og når temperaturen på det lave vand falder til under 10 grader sættes gang i 2 store dyrevandringer. Strandkrabben vandrer ud fra kysten for at nå ud til de dybere partier af Øresund såsom rødalgebankerne på 14-18 meter og samtidig vandrer torsken og selv store torsk ind på det lave vand typisk ml. 3-10 meter for at møde og æde dens yndlingskrebsdyr. Og torskene tager sig godt for af krabberne som har brugt hele sommeren på at vokse sig proteinrige og fuldfede. Helt op til 9 ud af 10 torsk fanget på det lave vand i denne periode kan have maverne fulde af strandkrabber.  Og det er som om at torsken bevidst vælger at fouragere efter strandkrabberne i stedet for sildene som dog normalt stadigvæk findes i stort antal på de større dybder af Øresund.

Snart i januar måned strømmer kønshormonerne i torskene, de mister appetitten og vandrer ud på dybere vand for at deltage i den forestående gydning som varer fra januar, topper i slut februar og slutter i midt april. Straks efter gydningen er torsken kun en skygge af sig selv. Den har mistet megen af sin fedt efter de til tider hårde gydestrabadser og udskejelser i dybet og den er meget sulten. I start maj trækker strandkrabberne igen fra det dybe og ind på det lavere vand og éndnu en gang møder den de sultne torsk som hellere end gerne tager for sig af retterne for at få fyldt reserverne op.