”Fiske-børnehaver” i Øresund kan give flere fisk i danske farvande
Et nyt forsøgsprojekt på Øresundsakvariet skaber beskyttede områder ved havnene ud til Øresund, hvor de yngste fisk kan søge tilflugt fra sultne rovfisk og dermed undgå at blive spist. Metoden har vist sig effektiv i Middelhavet, hvor fiskebestanden er forøget, og på Øresundsakvariet håber man at se samme resultat i de danske farvande i fremtiden. De første ”fiske-børnehaver” er allerede etableret i Helsingør Havne.
Et par af de nye Biohuts klar til at bliver udsat i statshavnen i Helsingør. Bemærk skaller af østers i midten af buret.
I august startede Øresundsakvariet et nyt ”dagtilbud” op sammen med Helsingør Havne og Helsingør Kommune. Forsøgsprojektet satte dengang fire såkaldte Biohuts fra firmaet Ecocean ud i både statshavnen og i Nordhavnen i Helsingør, som skal hjælpe fiskebestanden godt på vej. En Biohut består af et stålgitterkasse, som i midten har endnu en gitterkasse, hvor indholdet er tomme østersskaller.
”Meningen er, at unge fisk mellem en halv og tre centimeter, fx torsk, skal svømme ind imellem gitteret og søge tilflugt fra grådige rovfisk. Den midterste del med østersskallerne er med til at give fiskene omkring ”gitterkassen” en portion mad engang imellem,” fortæller akvariechef og marinbiolog Jens P. Jeppesen, Øresundsakvariet, Københavns Universitet.
Burene hænger strategiske steder under havnemolerne således at sejlere ikke sejler dem ned. Biohutsene bliver hver måned overvåget, hvor arter og antal omkring burene tælles op af dykkere fra Øresundsakvariet. Jens P. Jeppesen har store forventninger til forsøgsprojektet, som har hentet sine erfaringer fra Sydeuropa, hvor et lignende projekt har haft en positiv indvirkning på fiskebestanden i og omkring Middelhavets havne.
Fisk kan sprede sig til resten af Danmark
Og allerede nu er der en klar tendens til, at der er flere større fiskearter omkring burene, og i større antal, end før. En udvikling som måske kan sprede sig til resten af Danmarks have via Øresund over tid.
”Øresunds store fiskebestand har givetvis en meget positiv indvirkning på de omkringliggende områders fiskebestande – fisk vandrer højst sandsynligt både ud og ind i Øresund og videre til fx Østersøen og Kattegat hvor fiskebestandene mildest talt er i knæ grundet mange års bundødelæggelser og øget forurening. Hvis man kan gøre fiskebestandene i Øresund endnu bedre vil det måske gavne de omkringliggende områders fiskebestande positivt. Det er i hvert fald vores teori,” forklarer Jens P. Jeppesen, Øresundsakvariet.
Forsøgsprojektet skal overvåges frem til oktober 2018 hvor det udløber og resultaterne skal behandles. Hvis resultaterne er overvejende positive vil Øresundsakvariet, Københavns Universitet og Helsingør Havne søge forskellige fonde om hjælp til et endnu større projekt med flere hundrede Biohuts udsat i mange havne omkring Øresundskysten. Hele projektet søges at bliver forskningsforankret og Øresundsakvariet vil formidle om resultaterne på mange fronter.
”Jeg har store forventninger, og kan næsten ikke vente til vi måske får gang i et endnu større projekt, som kan forbedre forholdene for fiskeynglen i Øresunds havne, så vi i hvert fald kan sikre fremtidens fisk i Øresund,” siger Jens P. Jeppesen.
Sejyngel (Pollachius pollachius) tæt om Biohut i Helsingør
Baggrund om metoden og projektet i Middelhavet
I mange årtier har overfiskeri og ødelæggelse af vigtige havhabitater i Middelhavet gjort det nødvendigt at tænke ud af boksen ift., hvordan man forbedre og forøger bestanden af fisk og andre havdyr – i sidste ende til glæde for de mange fiskeelskende mennesker som lever rundt om Middelhavets kyster. Man fandt hurtigt ud af at havnearealer faktisk var gode beskyttede steder for en lang række fisk men at disse manglede skjulesteder for en lang række vigtige kommercielle fiskearters ”børn” el. fiskelarver. Mange af de større fisk i havet har et såkaldt ”pelagisk” levevis de første uger og måneder af deres liv og de er på disse tidlige stadier ekstremt sårbare overfor at blive ædt af større fisk især hvis de har mangel på skjulesteder inde langs kysterne.
Havnene er således udemærkede beskyttede steder men de tit hyppige bare og golde cement og stensætninger fordrer ikke ligefrem at disse fiskelarver kunne gemme sig og dermed overleve de første uger. Derfor fandt man ud af at konstruere nogle såkaldte Biohuts. En Biohut består af et stålgitterkasse med passende afstand ml. gitterne og i midten er der påsat endnu en gitterkasse hvor indholdet er tomme østersskaller. Meningen er at juvenile fisk (ml. ½-3 cm) f.eks. torsk skal svømme ind imellem gitteret og søge tilfllugt fra grådige rovfisk.
Den miderste del med østersskallerne er med til at give fiskene omkring ”gitterkassen” en portion mad engang imellem grundet at der med tiden ”vokser” en masse epifauna (små dyr og organismer, alger osv.) imellem skallerne på disse. I starten hvor burene er blevet sat ned er der typisk ikke så meget liv omkring dem men når organismer og alger begynder at flokkes på overfladerne kommer der liv i foretagenet og fiskene begynder at søge tilflugt og mad omkring dem. I over 23 større havne i Middelhavet er der i hver af dem sat 32 Biohut. For at se om burene lokker flere el. færre fisk og organismer til moniteres (overvåges) disse hver 15 dag året rundt i 2 år og moniteringerne har vist imponerende resultater med øget fiskebiodiversitet – altså talt på godt dansk så er fiskediversiteten og mængden af fisk i havnene og disse omegne forøget.
Yderligere oplysninger
Akvarie- og museumschef, havbiolog Jens P. Jeppesen, Øresundsakvariet, Københavns Universitet, tlf.: 28751970, e-mail: jpjeppesen@bio.ku.dk
Årskort til akvariet?
